Tilknytningen til ProData Consult er en klar fordel

Jeg valgte at skifte mit faste job ud med livet som konsulent, fordi jeg trængte til selv at kunne opsøge de udfordringer og projekter, der passer bedst til mig og ikke indgå i en enkelt virksomheds pipeline. Som fastansat er man ikke altid den bedst egnede til opgaven. Det match kommer jeg nærmere ved at være konsulent, hvor jeg kan udnytte mine erfaringer målrettet.

Men opgaverne kommer ikke af sig selv, så jeg gik i gang med at lægge mit CV ud hos forskellige konsulenthuse. ProData Consult var de første til at ringe. Jeg havde ikke forventet mig noget så eksplosivt: de var meget på og havde en udadvendt energi. Snart sad jeg til møde med HR-chefen, der hjalp mig med at finpudse mit CV, så der er lagt vægt på de rigtige ting. Salgschefen hilste jeg også på, og han fortalte, at han straks ville gå ud og sælge mig. Få dage senere var jeg til møde hos min første kunde. Forløbet overgik langt mine forventninger!

Det var ikke ProData, der fik mig til at tage springet fra kunde til konsulent, men de gør drømmen mulig. Alene kan jeg ikke få tilpas store opgaver. De virksomheder, som jeg synes er spændende, og som har de store opgaver, de går selvfølgelig via konsulenthuse. Derfor er tilknytningen til ProData Consult en klar fordel, da deres store kunder giver mig et eksistensgrundlag. Så kan jeg køre mine egne små interesseprojekter ved siden af.

Trine Meinert Ekknud, Projektleder