De er der, når der er brug for dem

Mit samarbejde med ProData Consult har generelt båret præg af professionalisme og seriøsitet. Betaling falder til tiden, og de svarer hurtigt og effektivt på henvendelser om fakturering, kontrakt eller opfølgning.

Da jeg havde erfaring med ProData Consult fra den anden side af bordet – som ansættende manager – var ProData Consult et naturligt valg, da jeg selv tog skiftet fra fastansat til freelance. Der er stor forskel på udbyderne af konsulenter, hvor seriøse spillere som ProData Consult skiller sig ud ved at være der, når der er brug for dem, og de ringer og skriver ikke uopfordret hele tiden i forsøg på mersalg. Så ProData Consult var en naturlig samarbejdspartner for mig, og mit indtryk af dem har ikke ændret sig, nu jeg er freelancer. De render ikke en på dørene hele tiden, men er der når der er brug for dem og følger løbende op på, hvordan det går.

Jeg havde længe gået med en tanke om at springe ud i freelancelivet. Da jeg besluttede mig, tog jeg kontakt til flere af de store konsulenthuse, og nåede også at være i spil til opgaver via flere udbydere til mit første job som freelancer. Det var dog i samspil med ProData Consult at jeg fik landet en opgave, og processen fra jeg bød på opgaven, fremsendelse af CV og to samtaler tog kun lidt over en uge.

Fremadrettet er det som konsulent en fordel, at de har den størrelse de har, når man skal finde sin næste opgave. Ens Account Manager kender ens styrker og svagheder, og kan derfor allerede begynde at holde øjnene åbne efter næste opgave, eller endda proaktivt sælge en ind, når ens nuværende kontrakt nærmer sig udløb.

Flemming Mertz, Agil projektleder